Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Anvendelse af airmix

Airmix eller air assisted airless, som det også hedder, er en lidt overset form for sprøjtemaling, som ellers har eksisteret i mange år. Der kan være mange grunde til at benytte air mix under sprøjtemaling, og hos Clemco Danmark ser vi det som vores opgave at komme med de bud på, hvordan man kan køre en problemfri malingspåføring. Air mix er langt fra en ny opfindelse, men metoden har igen fået en lille opblomstring, også indenfor tykkere malingstyper som eksempelvis vandbaserede malinger til protective coating. Virkemåden med air mix er, at man tilsætter 1½-4 bar trykluft direkte på en air mix sprøjtepistol, så forstøvningen af malingen bliver bedre. Man kører stadig med et højt tryk på airless malerpumpen, men en air mix pistol er opbygget, så man kan tilsætte direkte trykluft til malingsforstøvningen. Derfor kaldes sprøjteteknikken også for air assisted airless eller air combi.

Frederik Nielsen

"Har du brug for mere information om brugen af airmix? Så ring til mig eller skriv mig en e-mail."

Frederik Nielsen Clemco Danmark A/S

Når man tilsætter luft til malingsforstøvningen opnår man bedre forstøvning af malingen, og praktiske forsøg viser at der er lavere rekyl i sprøjtetågen i og med, at man kan nedsætte sprøjtetrykket til ca. 150 bar på airless pumpen. Den lavere rekyl er mulig at opnå ved et lavere sprøjtetryk samtidig med at malingen er korrekt forstøvet med den ekstra trykluftstilsætning. Fordelen er at man kan spare maling samtidig med at selve forstøvningen bliver finere, og derfor kan man opnå en bedre finish. Hvis man sprøjtemaler med forholdsvis tynde lakker og malinger kan man opnå en rigtig fin overflade med air mix, så den kan måle sig med finishen fra en kopsprøjte, men man kan male meget større overflader med en air mix pistol.

For at sprøjtemale med air mix skal du have en airless malerpumpe, der er monteret med en ekstra trykregulator samt trykluftsslange over til en air mix pistol. Vi har naturligvis komplette malerpumper fra Wiwa, der kan køre air mix, og hvor trykluftssystemet er bygget sammen, så man let kan regulere både sprøjtetrykket til pumpen og trykluften til air mix pistolen. Så er du sikker på en god og velfungerende løsning der kan holde i mange år.

Indkøring af din air mix pistol

Når du skal indkøre din air mix pistol er det en fordel først at lukke for trykluften til malerpumpen og derefter justerer trykluften til pistolen, så man får en fornemmelse af hvor højt/lavt tryk man skal køre på air mix delen. Husk at hvis du har brug for hjælp til at regulere din air mix sprøjtepistol, så er du meget velkommen til at henvende dig til en af vores sælgere, som kan hjælpe dig videre med en korrekt indkøring af din air mix pistol.

Se mere om vores air combi sprøjteanlæg fra Wiwa:


Lars Fonnesbæk

"Du kan også ringe til mig, hvis du ønsker mere viden om air combi sprøjtemaleanlæg og pistoler."

Lars Fonnesbæk Clemco Danmark

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Luk
Clemco Nyhedsbrev