Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Clemco Danmark fortsætter med at automatisere de største vindmølleproducenter i verden

Clemco Danmark A/S er netop i gang med at montere endnu et 4-akset robotsystem i Taiwan, hos en virksomhed der producerer vindmølletårne. Robotterne sættes op til zink/alu metallisering af tårnsegmenter for at opnå en høj korrosionsbeskyttelse til off shore brug.

Opsætningen af robotsystemet i Taiwan er et af vores største projekter ind til videre, og om et par dage er alle robotterne oppe at køre fuld speed med metallisering af vindmølletårne. Clemco Danmarks tekniske afdeling er selv med til at installere og montere robotterne, og er til stede under hele processen. Ved opsætningen af hele systemet og til programmeringen af robotterne, er det også vores egne folk, som står med fingrene i det, og på den måde har vi hele tiden total kontrol over projektet. Vores store internationale kunde med fabrikation i Taiwan har ind til i dag haft operatører til at metallisere vindmølletårne, og kan nu forvente at metallisere væsentligt hurtige og i en meget ensartet kvalitet ved brug af robotløsningen.

Fordele ved brug af robotter til overfladebehandling

Fordelene ved at anvende robotter til metallisering, er at ingen operatører kommer i nærheden af processen og derved undgår metalliseringsstøv. Sprøjtestøvet der frigives ved metallisering kræver skærpede retningslinjer for sikkerhedsudstyr og værnemidler, når der er personer involveret. Der frigives ovenikøbet mere zinkstøv, når der metalliseres med håndkraft i og med at denne håndholdte proces tager længere tid, hvilket er endnu et godt argument for at gå over til robotstyret metallisering.

Et andet godt argument for at metallisere med robot er at processen kan styres helt præcist, og med høj kvalitet til følge. En robot som er korrekt programmeret, kan udføre en metallisering hurtigere, mere præcist og md et optimeret overlap mellem strøgene. Robotterne kan levere samme gode resultat igen og igen. Resultatet bliver perfekt, og de af vores kunder som har kørt med robotter til metallisering i en længere periode har opnået store besparelser – både i forhold til arbejdskraft, men også på zinktråden.

Programmering af robotterne

Alle vores robotsystemer til metallisering er udviklet af Clemco Danmarks egne procesfolk og konstruktører, og systemerne er baseret på adskillige års proceserfaring med overfladebehandling. Vi kender naturligvis på forhånd geometri og overfladekrav på de emner, der skal overfladebehandles, og alle mulige andre parametre som er vigtige for den korrekte programmering. Vi kan på den måde arbejde med programmeringen inden robotten er installeret. Clemco Danmark har nogle meget dygtige medarbejdere til at udføre robotprogrammeringen, og hvad angår udvikling og teknisk formåen, har vores designere og konstruktører arbejdet med automatiseringsløsninger og robotsystemer inden for overfladebehandling i mere end 15 år. Alle involverede er med inde over alle projekter, så vi kan sikre at vi altid leverer den bedste løsning til vores kunder.

Fra håndkraft til robotløsning

Selve processen fra håndkraft til robot, behøver ikke være lang og besværlig. Vi har efterhånden mange års erfaring indenfor turn key løsninger med robot, og det at automatisere processer som sandblæsning, metallisering og maling for kunder indenfor off shore industrien, hvor overfladebehandlingen er altafgørende. 

Der er mange af vores kunder, som nu har fået installeret en robot til f.eks. metallisering, som faktisk synes at processen har været kortere og mindre besværlig end de først umiddelbart havde antaget. Der er flere af vores kunder som efterspørger en robot nr. 2 og nr. 3 efter installationen af den 1. robot er gået godt og er vel oppe at køre.

Frederik Nielsen

"Har du brug for mere viden om automatiserede robotløsninger til overfladebehandling af stålkonstruktioner, så ring til mig."

Frederik Nielsen

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Luk