Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Clemco Wet-Blast Flex - et genialt vådblæseanlæg

Mulighederne er mange, når det drejer sig om, hvilke anlæg man skal bruge til forskellige typer af sandblæsningsopgaver. Er det vådsandblæsning eller almindelig sandblæsning? Er det indendørs eller udendørs? Er det store overflader, eller stålemner der skal sandblæses? Anlæg til sandblæsning har forskellige størrelser og kapacitet alt afhængigt af, hvilken overflade der skal sandblæses. Med denne artikel vil vi gerne slå et slag for vores Wet-Blast Flex. Det er et enormt fleksibelt anlæg og kan bruges til mange typer af sandblæsningsopgaver.

Clemco Wet-Blast Flex sandblæsesystemet, har efterhånden eksisteret i nogle år, og kan kombinere flere typer af sandblæsning; våd, støvfri og almindelig sandblæsning. Man får så at sige flere typer anlæg i ét. Når anlægget bruges som vådblæseanlæg kan systemet udføre sandblæsning, mens der samtidigt, under tryk, tilsættes en mindre mængde vand, så støvet bliver bundet i vandtågen, hvilket betyder at støvdannelsen, som sandblæsning ellers er kendt for, er minimeret under blæseprocessen.

 

 

Når man sandblæser med vandtilsætning er det vigtigt at huske på at der er specielle krav til blæsemidlet der ikke må være metallisk, da der ellers dannes rust i blæsemidlet, som så vil danne store klumper af rust. Derfor anbefaler vi mineralske blæsemidler.

Anlægget kan som sagt også bruges til helt almindelig sandblæsning uden vand, og kan desuden også anvendes som højtryksrenser til afrensning med vand alene, uden tilsætning af blæsemiddel.

Clemcos Wet-Blast Flex system giver dig en bekvemmelighed du ikke får fra de traditionelle sandblæsningsanlæg med vandtilsætning. Det nye design gør det lettere at lukke anlægget ned efter drift. Det skyldes at det nye system blander blæsemiddel og vand i systemet, men først efter trykbeholderen, og du behøver derfor ikke at tømme anlægget efter endt arbejdsopgave, da der ikke dannes en ”suppe” af vand og blæsemiddel, som i andre vådblæseanlæg.

Med vandinjektoren, der er monteret efter sandventilen, kan du justere blandingen af vand og blæsemiddel under arbejdet. Systemet er udført som en alt-i-én praktisk maskine med gaffellommer til truck og løfteøjne, som gør den fleksibel og mobil.

Miljø og sikkerhed

Alt arbejde der har at gøre med afrensning og overfladebehandling med sandblæsning i tæt bebyggede områder, skal meldes til miljømyndighederne. Det er vigtigt at afskærme stilladser m.m. med plastik, så omgivelserne beskyttes mest muligt. Døre og vinduer skal afdækkes med min. 200 my plastik. Og så skal man være opmærksom på at vand og støv vil trænge ind i selv de mindste utætheder i facaden, og kan forårsage skader. Inden hver vådsandblæsningsopgave skal støj- og støvforholdene vurderes i forhold til omgivelserne. Efter vurdering kan vådsandblæsningen tilpasses; evt. ved brug af undertryk og ekstra afskærmning. Husk også at sandblæsning er støjende, og derfor bør man søge tilladelse hos de relevante myndigheder.

Se også ...

 

 

Operatøren skal være forsynet med hjelm som har indbygget friskluftforsyning og åndedrætsværn. Og derudover er det vigtigt at bære specielt designet sandblæsedragt og handsker. Hos Clemco Danmark forhandler vi alt indenfor beklædning og sikkerhed. Se vores store udvalg af sikkerhedsudstyr

Karsten Hansen

"Hvis du vil vide mere om vådsandblæsning, så ring til mig!"

Karsten Hansen Frosio Inspector level III

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Luk
Clemco Nyhedsbrev