Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Vælg din dyse med omhu

Sandblæsningens effektivitet er afhængig af dysen

Det mest afgørende for at opnå den perfekte kvalitet på din sandblæsning er at vælge den mest optimale dyse til den specifikke opgave. Det er åbningen (lysningen) i dysen der bestemmer hvordan sandblæsemidlet fordeler sig på den overflade der skal sandblæses.

- Dyser med lige boringer skaber et mere samlet blæsebillede og er ideel til sandblæsning på små områder.

- Venturidyser skaber et bredere blæsebillede og forøger partikelhastigheden og forbedrer
produktivitet, når der skal sandblæses på større flader.

Inde i venturidyser udvider lysningen sig fra dyseåbningen til udgangshullet af ​​dysen. Denne gradvise udvidelse inde i dysen tillader en accelerering af luft og sandblæsemiddel, og får blæsemidlet til at sprede sig ensartet før det forlader dysen. Venturidyser giver en god intensitet og en sandblæsningskapacitet med bredt blæsebillede. Venturidyser har et blæsebillede der afhænger af forholdet mellem længden fra dyseåbningen til udgangshullet og denne udformning giver et bredt blæsebillede, der giver maksimal acceleration til sandblæsningen.

Dyserne slides med tiden i og med de bliver udsat for konstant kontakt med sandblæsemidlet, og derfor vil der passere mere luft og sandblæsemiddel gennem dyseåbningen som tiden går. Der bliver mere plads inde i dysen som derfor kræver en større luftmængde, hvilket lægger et større pres på kompressoren. Medmindre luftmængden kan holde trit med den øgede flow, vil trykket i dysen falde. Med reduceret tryk, falder både peening intensiteten og produktiviteten, og derved forringes effektiviteten. En tommelfingerregel for at sikre kontinuerlig høj kvalitet og effektivitet i sandblæsningsprocessen er at udskifte dysen, når dyseåbningen bliver så slidt at den er gået en størrelse op.

Se vores udvalg af dyser her.

Luftforbrug i forhold til dyseslitage

Dyse Størrelse Luft flow Forøgelse af luftforbrug
    4     1/4"     2,3 m³/min  
    5     5/16"     3,8 m³/min 96% mere end str. 4
    6     3/8"     5,4 m³/min 43% mere end str. 5
    7     7/16"     7,0 m³/min 29% mere end str. 6
    8     1/2"     9,4 m³/min 33% mere end str. 7

Indholdet i skemaet ovenfor er baseret på et lufttryk på 7 bar.
 

Lufttryk ved sandblæsning
At opretholde tilstrækkelig lufttryk helt ude ved dysen er afgørende for høj effektivitet på sandblæsning. Manometeret på kompressoren viser kun lufttrykket på kompressoren. Det indikerer ikke noget om trykket helt ude ved dysen. Slanger, sandblæsningsudstyr og alle andre komponenter mellem kompressoren og dysen bidrager alle til et mindre tryktab der omsættes til lavere effekt helt ude ved dysen. Til at bestemme det præcise lufttryk ved dysen , skal du bruge et manometer med kanyle. Dette måleinstrument består af t manometer der måler lufttrykket igennem en kanyle der kan presses ned gennem blæseslangen og derved måle lufttrykket. Stik nålen ind i blæseslange i en vinkel ca. 45 ° og omkring 15 cm bag dyseholderen, med spidsen af nålen pegende mod dysen.

Se vores store udvalg af dyser her.

Et lufttryk under 5,8 bar angiver at man har for stort tryktab gennem systemet, og derfor bør man kontrollere om der er mulighed for at fjerne nogle af de flaskehalse der kan være årsagen. Her er det vigtigt at man kontrollerer at man har de rigtige rørdimensioner på sandblæsningsudstyret eller om sandblæseslangen skal øges i den indvendige diameter. Dimensionerne på fittings, kuglehaner og kontraventiler er oplagte steder at starte.

Du kan se vores dyser her.

Dysetryk i forhold til dyseåbning

Af ovenstående figur fremgår forbruget af trykluft og sandblæsemiddel for nye dyser. Når du vælger en kompressor skal du lægge ca. 50% til ovennævnte tal for at få vist normalt slid på dysen og det almindelige tryktab igennem en trykluftsforsyning. Baseret på en sandblæsemiddeldensitet ca. på 1,5 kg. pr. liter.

BEMÆRK: Tallene kan variere afhængigt af arbejdsforholdene. For at opretholde det ønskede lufttryk, i takt med at dyseåbningen slides øges væsentligt. Det forøgede luftforbrug, som følge af dyseslitage, skal tages med i overvejelserne, når du vælger dyser og kompressorer til sandblæsning.

Minimum luftforsyning ved 7 bar

Dyse Dyseåbning Min. luftforbrug
    4     1/4"     4,2 m³/min
    5     5/16"     6,6 m³/min
    6     3/8"     9,0 m³/min
    7     7/16"     11,6 m³/min
    8     1/2"     16,1 m³/min

 

Frederik Nielsen

"Hvis du har brug for mere information om sandblæsedyser, skal du være velkommen til at ringe til mig!"

Frederik Nielsen Adm. Dir. Clemco Danmark

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Luk
Clemco Nyhedsbrev