Graco fylder 100 år
Det hele startede med en oliepumpe
En 100 år lang fortælling
1926-1950
Da brødrene Russell og Leil Gray i 1926 etablerede Gray Company i Minneapolis, Minnesota, var det med en enkel, men vigtig mission: at forbedre håndteringen af smøremidler i den hurtigt voksende amerikanske bilindustri. Deres luftdrevne og mobile smøreapparat løste et praktisk problem, og blev startskuddet til et 100 år langt kapitel.
1930–1950: Fra smøreudstyr til krigsproduktion
I 1930’erne, midt i den store depression, gik det op for Gray Company at der var en ny markedsniche i at udvikle større og mere specialiserede smøreapparater. Disse blev markedsført af omrejsende sælgere, hvilket både øgede salget og udbredte virksomhedens navn i hele USA.
Under Anden Verdenskrig blev produktionen omlagt for at støtte krigsindsatsen. Et af resultaterne var Convoy Luber-smøresystemet, som holdt allierede militærkøretøjer effektivt smurt i Europa og Stillehavsområdet.
Efter krigen voksede virksomheden med etableringen af Industrial Equipment Division, der lagde fundamentet for en bredere produktportefølje.
1950-1980
1950–1960: Banebrydende innovationer
1950’erne var et årti med økonomisk vækst i USA, og Gray Company udnyttede mulighederne ved at lancere sin første airless sprøjte i 1958, hvilket var en innovation der hurtigt gjorde virksomheden til markedsleder inden for sprøjtemaleindustriens væskehåndteringsudstyr.
Samtidig blev grunden lagt til et permanent hovedkvarter ved Mississippi-floden, da virksomheden i 1954 købte ejendommen, der senere husede administration og produktion.
1960–1970: Global ekspansion og nyt navn
I 1960’erne accelererede virksomhedens internationale vækst. Gray Company etablerede sin første eksport- og internationale salgsorganisation med datterselskaber i Europa, Asien, Sydamerika og Canada. Mod slutningen af årtiet blev virksomheden noteret på børsen og fik officielt navnet Graco Inc. dramatisk skridt, der markerede transformationen fra regional aktør til global industrivirksomhed.
1970–1980: Salgsfordobling og strategiske opkøb
I 1971 nåede Graco 50 millioner dollars i salg; ved slutningen af årtiet var dette tal fordoblet. Et vigtigt bidrag til væksten kom fra opkøbet af Chicago-baserede H.G. Fischer & Co., der tilføjede avanceret elektrostatisk malersprøjteteknologi til Gracos produktportefølje.
Virksomheden gennemførte også den første af mange aktieopdelinger i 1973, et skridt der viste, at Graco nu havde en moden position som offentlig aktieudsteder.
1980-2000
1980–1990: Produktinnovation og børsnotering
1980’erne blev et årti med rekordhøj produktudvikling. Graco reorganiserede sig i operative divisioner for bedre at fokusere på markedssegmenter som industrielt udstyr, entreprenørudstyr og smøreudstyr. Navnet blev i 1986 noteret på New York Stock Exchange (NYSE) under symbolet “GGG”.
1990–2000: Teknologi og global produktion
I takt med informationsteknologiens udbredelse fokuserede Graco på at integrere avanceret elektronik og programmerbar funktionalitet i sit udstyr. Et eksempel er LineLazer™ linjeafstribningsmaskiner, som bredte sig globalt i vej- og infrastruktursektoren. Samtidig blev produktions- og udviklingsfaciliteter udvidet i USA og Europa for at øge effektivitet og global tilstedeværelse.
2000-2026
2000–2010: Nye markeder og strategiske opkøb
I begyndelsen 0’erne, da Graco fejrede sit 75-års jubilæum, fortsatte væksten gennem innovation og opkøb af specialiserede virksomheder som PBL, Liquid Control, Gusmer, Lubriquip, GlasCraft og Airlessco.
2010–i dag: Milliardomsætning og en arbejdsplads i verdensklasse
De økonomiske udfordringer ved recessionen i slutningen af 0’erne satte midlertidigt spor i flere af Gracos markeder. Ikke desto mindre fortsatte virksomheden med at investere i innovation. Derudover udvidede Graco sin teknologiske portefølje gennem opkøb.
Graco har også opnået anerkendelse som en attraktiv arbejdsplads. Fortune Magazine har flere gange udnævnt virksomheden som en af de bedste arbejdspladser inden for produktion og fremstilling, baseret på medarbejdernes egne vurderinger af virksomhedskulturen.
Samarbejdspartnere i 35 år
Sammen med Graco har vi de sidste 35 år solgt maler- og spartelsprøjter til professionelle bygningsmalere på det danske marked. Graco har altid været 2 skridt foran, når det gælder teknologi og udvikling, og vi er glade for at vi altid har det nyeste og mest teknologiske sprøjteudstyr at tilbyde vores kunder.
Kenneth Lercke
Ulrik Sørensen