Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Clemco Danmark søger salgschef til vores hovedkontor i Skanderborg

Med ansvar for salg af løsninger indenfor udstyr og robotter til overfladebehandling af stål

Clemco Danmark søger en salgschef til vores hovedsæde i Skanderborg. Clemco Danmark forhandler udstyr og automatiseringsløsninger indenfor overfladebehandling af stål. Vi har siden 1949 opbygget et komplet produktprogram af varer og maskiner i en meget høj kvalitet som er med til at hjælpe vores kunder til en lønsom overfladebehandling af stålkonstruktioner.

Du vil som salgschef indenfor udstyr og robotløsninger til overfladebehandling indgå i tæt samarbejde med vores anden salgschef, der varetager salget af sprøjteanlæg til bygningsmalere, vores tekniske afdeling med ingeniører og robotteknikere samt den administrerende direktør, der alle kan sørge for en solid oplæring i virksomhedens portefølje af produkter.

Du vil primært komme til at arbejde med salgsledelse af 4 velkørende sælgere, som står for salget i Danmark og det nære udland. Dit primære marked er virksomheder indenfor vindenergi, byggeindustrien, den maritime industri, off shore, containerfremstilling og andre specialiserede industrivirksomheder som udfører overfladebehandling af stålkonstruktioner. Du vil møde en udfordrende arbejdsdag med mange forskellige facetter omkring salg af produkter og forbrugsvarer til en utrolig interessant branche, og vil møde motiverende udfordringer, som opstår når man sælger automatiseringsløsninger og komplette produktionslinjer til sandblæsning, metallisering og sprøjtemaling.

Til at hjælpe dig har du en teknisk afdeling med flere medarbejdere til at opstille løsninger og udføre tegninger som vil hjælpe dig i udarbejdelsen af komplekse tilbud.

Vi forventer at du har en praktisk og teoretisk baggrund indenfor metalbearbejdning. Et stort gåpåmod og en positiv attitude er en nødvendighed for, at opnå de resultater vi forventer. Desuden skal du have et ønske om at lære nye produkter og teknologier indenfor antikorrosion. Du har gerne nogle års erfaring med teknisk B-t-B salg til danske kunder, og er en god købmand med et stort drive, som bevarer fokus på resultater. Vi besøger ofte vores leverandører i udlandet for at modtage salgstræning og hente viden om de nyeste produkter. Derfor er solidt kendskab til engelsk en nødvendighed.

Vi kan tilbyde et job i et velrenommeret firma der leverer varen, og som altid yder en solid back-up til teamet i marken. Du vil blive en del af det team der skal være med til at bibeholde vores solide marked i Danmark samt føre Clemco Danmark videre i processen med at være anerkendt international virksomhed for levering af proces og automatiseringsudstyr indenfor overfladebehandling.

Frederik Nielsen

"Hvis du har spørgsmål til jobbet, eller hvis du mener at dette job er lige noget for dig, så ring til mig, eller send mig en e-mail."

Frederik Nielsen Clemco Danmark A/S

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Luk
Clemco Nyhedsbrev