Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Clemco Danmarks Boot Camp 2016

Clemco Danmark lagde i går hus til Boot Camp 2016 inden for sandblæsning. Arrangementet var gratis og der var fuldt hus - 35 deltagere mødte friske og veloplagte op kl. 8:00, hvor vi bød på kaffe og rundstykker. Dagens program stod på både demonstrationer af vores anlæg, foredrag om alle parametre inden for sandblæsning, og gode diskussioner om alt inden for overfladebehandling. Thomas Linnet, projektleder i vores robotafdeling, kunne fortælle om de muligheder der er indenfor sandblæsning med robotter når store emner skal sandblæses. Vi er ved at udvikle robotsystemer der kan sandblæse vindmøllevinger og andre store elementer på op til 70 m. Vi havde også inviteret Paul Abram, Head of Technical Services, fra Ervin Amasteel i England, til at fortælle om de lidt mere tekniske detaljer, om hvornår det er mest hensigtsmæssigt at bruge de forskellige slags blæsemidler.

Vi takker for en god dag med gode spørgsmål, god sparring og god stemning.