Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Vi udfører levetidstest af dit stålblæsemiddel

Vi udfører levetidstest af dit stålblæsemiddel

Clemco Danmark udfører nu gratis levetidstest af dit stålblæsemiddel

En af de helt store besparelser inden for sandblæsning kan opnås ved, at bruge det rigtige blæsemiddel der har den længste levetid og som giver mindst muligt støv under blæserensningen. Støv er faktisk én af de helt store syndere når det gælder slid på dit sandblæseudstyr eller slyngrenser. Det har nemlig en formidabel evne til at køre rundt i turbulensstrømme i blæseslanger og sugeslanger, og det slider hårdt på pakninger, dyser og selvfølgelig slidgodsslangerne. For at undgå støv fra stålblæsemiddel er det selvfølgelig vigtigt at få det sorteret rigtigt fra i en vindsigte eller cyklon, men det er også vigtigt, at det stålgrit eller stålkugler man anvender har en kvalitet i selve stållegeringen der gør, at mindst muligt af blæsemidlet bliver til støv under blæseprocessen.

I Clemco Danmark sælger vi stålgrit og stål shots fra Ervin Amasteel der producerer blæsemidler i meget høj kvalitet og med en særdeles lang levetid når man sammenligner den med almindeligt jerngrit (chiles iron grit) som i meget højere grad nedbrydes under blæseprocessen, hvor der også dannes væsentligt mere støv som følge af en ringere legering og hærdning. Produktionen af højkvalitets blæsemidler er en meget avanceret proces hvor man hælder flydende stål direkte i vand, hvorefter at stålet ”atomizer” og bliver til helt runde kugler i forskellige størrelser der efterfølgende sies, så man kan opdele blæsemidlet i de størrelser man nu ønsker. En stor del af kuglerne bliver knust hvorved man får grit som har helt skarpe kanter og derfor er mere velegnet til fristråleblæsning, hvor man kan opnå en bedre ruhedsprofil til eksempelvis en efterfølgende metallisering af emnet.

Nu udvider vi vores tilbud ved at lancere en test af stålblæsemidler for, at du kan opnå en bedre driftsøkonomi. Med vores levetidstest kan vi måle om der plads til forbedringer ved at skifte til et stålblæsemiddel med øget levetid. Normalt er det muligt at forøge levetiden mellem 20 og 60% ved at bruge vores stålgrit eller stålkugler i stedet for konkurrerende alternativer.

 

 

Vi tilbyder at du kan sende os en prøve af dit nuværende blæsemiddel for at få en rapport om dit blæsemiddels forventede levetid udregnet som antal gennemløb før det nedbrydes til så små partikler, at det ikke længere er brugbart som blæsemiddel. Hvis du ønsker at gøre brug af denne test er du velkommen til at kontakte os direkte på telefon 7013 1030, hvor vi kan sætte dig i forbindelse med en af vores sælgere der også kan rådgive dig omkring den mest optimale anvendelse af dit blæsemiddel samt tage en mindre prøve (ca. ½ kg) af dit stålgrit eller kugler for at få testet levetiden, energioverførsel og renseevne.

Vi ser frem til at betjene dig med vores viden indenfor blæsemidler samt at tilbyde dig det bedste stålblæsemiddel på markedet der uden tvivl vil give dig en forbedret driftsøkonomi.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Luk
Clemco Nyhedsbrev