Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Martin Christensen fortsætter i Internt Salg hos Clemco Danmark A/S

Vi er glade for at kunne fortælle, at vores elev Martin har valgt at blive hos os, efter at han nu har afsluttet sin sidste eksamen på Handelsuddannelsen med speciale i Salg. 

”Det har været to gode år hos Clemco Danmark, og jeg har virkeligt lært meget. Lige fra allerførste dag, har jeg fået ansvar for mange og meget varierende opgaver”, siger Martin, og fortsætter: ” Hos Clemco Danmark er jeg blevet kastet ud i en travl og spændende hverdag, hvor aldrig to dage er ens. Jeg har fået truckcertifikat, og enormt meget erfaring indenfor internt salg.”

Martin har de seneste to år været elev i Internt Salg, hvor han har opbygget en tæt relation til vores mange kunder, og ikke mindst kollegaerne.

”Grunden til at jeg gerne vil blive hos Clemco Danmark er for mit vedkommende nemt nok at svare på”, siger Martin med et smil. ”Jeg føler at der hos Clemco Danmark er virkeligt mange muligheder for mig. Både på det personlige plan, men selvfølgelig også på det faglige plan, har jeg haft mulighed for at udvikle mig, og så er jeg også ret glad for mine kollegaer og det fællesskab, som vi har.”

Martin bliver fastansat pr. 1. august 2022, og fortsætter dermed sin karriere hos os. Vi ønsker ham selvfølgelig endnu en gang velkommen!