Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Clemco Danmark udstiller på PaintExpo 2016

Clemco Danmark A/S udstiller i år på PaintExpo 2016. Messen holdes i Karlsruhe i Tyskland fra den 19. til den 22 april 2016. Udstillingen er åben fra kl. 09:00 til kl. 17:00 alle dagene. Vi ser frem til at byde dig velkommen på vores stand nr. 1351 i hal 1.

Udstillingen dækker alle niveauer indenfor overfladebehandling - lige fra den første sandblæsning til den sidste topcoat der med forskellige malesystemer får coatingen til at holde så længe som muligt på alle typer af overflader.

Clemco Danmark A/S øger eksportaktiviteterne og tilbyder nu komplette turn-key systemer til overfladebehandling med robotter til sandblæsning, metallisering og airless maling. Vi vil præsentere vores nyeste duo-robot travers system til overfladebehandling af store stålkonstruktioner og kompositemner specielt designet til vindmølleindustrien. En realistisk 3D-animation vil vise præcis, hvordan duo-robottens traverssystemet virker, og hvordan den fungerer ved overfladebehandling af konstruktioner som måler mere end 70 meter i længden.

Clemco Danmark designer og installerer korrosionsbeskyttende procesudstyr med vore nye sandblæsnings-, metalliserings- og malerobotter. Vi leverer en komplet løsning lige fra planlægning af fabrikkens layout til integration og indkøring af dine de automatiske overfladebehandlingsprocesser. Vores overføringsgrader indenfor airless sprøjtemaling og zink / aluminium metallisering er blandt de højeste i branchen i dag, på grund af vores unikke tilgange til sprøjtemønstre og 3D scanning som anvendes i vores robotprojekter.

 

Venligst skriv til denne e-mail adresse: fairs@clemco.dk for at få fri dagbillet til dig og dine kolleger.

Vi glæder os til at møde dig på PaintExpo Messen 2016.

Vi ser frem til at vise dig vores nyeste produkter, vores robotter og give dig kompetent vejledning indenfor overfladebehandling på alle niveauer. Så kig forbi vores stand nr. 1351 i hal 1.

Om PaintExpo 2016 :
Med mere end 480 udstillere fra 26 lande, er dette års PaintExpo større end nogensinde før. På mere end 45.000 m2 vil de medvirkende virksomheder præsentere verdens mest omfattende udstilling inden for industriel overfladebehandlingsteknologi: produkter, processer og services lige fra de indledende overvejelser ifbm. en overfladebehandling og helt frem til kvalitetskontrol, materialer, fleksibilitet og holdbarhed af det færdige resultat. Læs mere her.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Luk
Clemco Nyhedsbrev