Metallisering med robotter
Clemco Danmark har i over 15 år leveret robotløsninger til thermal arc spray. Vi har udviklet vores egne 9 aksede robotsystemer til meget store stålemner, og har også en lang historik med industrielle 6-aksede robotter.
Metallisering udført med robot
Clemco Danmark er har i over 15 år leveret robotløsninger til thermal arc spray. Vi har udviklet vores egne store 9 aksedede robotsystemer til meget store stålemner, og har også en lang historik med industrielle 6-aksede robotter der påmonteres slangepakker og metalliseringspistoler, og som kan udføre robotiserede metalliseringopgaver på de lidt mindre stålemner. Vi anvender almindelige 6-aksede robotter i en høj støvtæthedsklasse og som vi yderligere beskytter med en special dragt der kan modstå høje temperature og samtidig beskytte robotten mod metalliseringstøv.
Hvornår giver det mening at anvende robot til metallisering?
Hvis man har en metalliseringopgave, hvor der er op mod 200 eller flere emner, så kan det give mening at anvende en robot til metalliseringsopgaven. Man skal huske at det er selve “tool on” tiden, der er vigtigt at udnytte, og her har robotten en række klare fordele, da den er stabil og kontinuerlig i forhold til afstand og vinkel til emneoverfladen og robotten bliver heller aldrig træt eller afviger fra programmet. Det betyder at materialeudnyttelsen af metalliseingstråden er optimal og man får en helt ensartet lagtykkelse der varierer under 10 my.
Det tager nogle få minutter at omstille en robot til at køre andre typer emner, og selve baneplanlægningsarbejdet kan gøres hurtigt, da man kan indtaste sprøjteafstand, hastighed og sprøjtevinkel i nogle definerede indtastningsfelter. Vi har udviklet programstrukturer som gør at man let kan genbruge eksisterende programmer til nye emner, ved blot at lave få ændringer. Med vores kamerateknologi kan robotten selv finde emnet i fiksturen, og lave en næsten færdig baneplanlægning til et nyt robotprogram.
Eksterne akser og drejeborde
Hvis emnerne er meget store er det muligt at køre robotten langs eksterne akser således at robotten kan metallisere emerne parellet med den eksterne akse. Det er muligt at lave meget lange eksterne akser på op til 48m. Clemco Danmark har specialudviklet egne eksterne robotakser som er tilpasset den tolerance, som er påkrævet for at opnå optimale metalliseringsoverlap så lagtykkelsen bliver helt præcis.
En anden løsning er at placere emnet på et drejebord der er drevet af en servomotor, der kommunikerer direkte med robotcontrolleren så robotten kender positionen af drejebordet. Herved kan robotten metallisere emnet der takter på drejebordet således at robottens rækkevidde udnyttes til at kunne nå alle områder på emnet. Det er en løsning som ofte er anvendt til stålemner og konstruktioner der har en diameter på op til 6 m og typisk en vægt der går fra 1 til 35 tons.
Effektivitet og styrke med metalliseringsrobot
Robotten har den styrke at den aldrig holder pauser fra metalliseringsarbejdet og kan håndtere en tung 1000 Amp pistol uden at blive træt. Man skal udnytte at robotten kan køre kontinuerligt og færdiggøre et emne uden pauser og med så meget aktiv “tool on” tid som muligt.
Hvis robotten metalliserer kontinuerligt på store overflader med en enkelt 600 Amp pistol, så vil man kunne opnå at metallisere op til 60 m2 i timen med 80-100 my lagtykkelse.
Kontakt vores eksperter
Har du nogensinde overvejet at automatisere din produktion? Lad os hjælpe dig med at strømline driften, forbedre produktiviteten så du kan forblive førende på markedet.
For udarbejdelse af integreret løsning med metalliseringskabine, så tag fat i os, så vi kan få en god snak om din forretning og dine behov.
Velkommen i vores robotunivers
Vi har også omfattende ekspertise inden for overfladebehandling til den helt tunge industri.
Om det er mindre eller større emner du producerer, så tag Clemco Danmark med i overvejelserne, hvis du tænker på at automatisere din produktion. Vi hjælper med alt fra planlægning af fabrikslayout og design af brugerdefinerede robotløsninger til FAT, installation, SAT, idriftsættelse og løbende vedligeholdelse.