Graco dyser

Sådan vælger du den rette dyse

Hvad betyder de forskellige farver og tal på Graco dyserne? Det giver vi dig svaret på her, så du kan bruge dem til at vælge den helt rigtige dyse til dine opgaver.

Artikel udgivet 17. april 2023.

Valg af Graco dysetype

Når du skal vælge din sprøjtedyse skal du kigge på dysetype og dysestørrelse. Gracos RAC X dyser er opdelt i serier, med forskellige farver, som adskiller dysetypen og hermed hvad dysen er velegnet til.

Grønne dyser: Fine Finish dyser til sprøjtning med tyndt materiale ved lavt tryk.

Neonfarvede dyser: Velegnet til alsidige maleropgaver, hvor der sprøjtes med lavt tryk.

Blå dyser: Beregnet til vægmaling og er især velegnede til latex, maling og emulsioner.

Brune dyser: Heavy duty dyser til tykt materiale, såsom spartel.

Grå dyser: Heavy duty dyser til beskyttende coatings sprøjtet med op til 500 bar.

Gule dyser: LineLazer dyser til vejstribemarkering.

Når du ved hvilken dysetype, som passer til opgaven og materialet, skal du efterfølgende finde den rette dysestørrelse. Dette gøres ved at kigge på viftebredde og materialeflow. Brug dysens nummer til at finde disse.

Viftebredden afhænger af påføringsvinklen når du sprøjtemaler/-spartler 30 cm fra overfladen. Jo bredere påføringsvinkel, jo hurtigere kan du male en overflade. Til gengæld bruger du mindre maling og har bedre kontrol over påføringen ved en mindre vinkel.

Dyseåbningen afgør hvor meget materiale som påføres. Den faktiske flowmængde afhænger af påføringstryk og materialetype.

Sprøjtemaling af træplader

Sådan vælger du den rigtige dysestørrelse

Ved at kigge på dysens nummer kan du se dysens viftebredde samt flow. Hermed kan du ud fra den specifikke opgave vælge hvilken dyse der leverer den nødvendige viftebredde med et optimalt flow.

Dysenumre grafik

Find den rette viftebredde

Dysens første tal indikerer sprøjtevinklen, og hermed viftebredden. Viftebredden afhænger af påføringsvinklen når du sprøjtemaler/-spartler 30 cm fra overfladen. Jo bredere påføringsvinkel, jo hurtigere kan du male en overflade. Til gengæld bruger du mindre maling og har bedre kontrol over påføringen ved en mindre vinkel.

Dysenumre viftebredde grafik

Vælg det optimale flow

De to sidste tal i dysenummeret angiver størrelsen på dyseåbningen, og hermed hvor meget maling/spartel som sprøjtes gennem dysen. Større dyseåbninger er derfor også bedre egnet til tykkere materialer. Den faktiske flowmængde afhænger af påføringstryk og materialetype. Forskellige dyseåbninger ved samme viftebredde, bestemmer hermed tykkelsen på påføringen.

Dysenumre flow grafik

Anbefalinger til dyser

I vores dyseguide har vi listet vores anbefalinger til hvilke dyser, som er anvendelige til forskellige opgaver, afhængig af hvilken maler- eller spartelsprøjte du har. Vi står selvfølgelig altid klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige dyse.