Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Clemco Danmark har succes med automatiseringsløsninger indenfor overfladebehandling af større stålkonstruktioner

Clemco Danmark har igennem de sidste år leveret flere automationsløsninger indenfor overfladebehandling af store stålkonstruktioner. Netop nu er vi ved at levere en 8-akset robotløsning til sandblæsning af store rustfrie emner til en kunde indenfor olie- & gasindustrien.  Det er et projekt, som er helt drevet af vores egen konstruktion igennem mange måneder, og derfor er det altid spændende at se løsningen blive testet her i Skanderborg, før vi sender den videre ud i verden.

Vores 8-aksede robotløsning kan sandblæse emner, der er over 6 meter lange og typisk vejer 12-16 tons, så vi er oppe i den høje ende af skalaen rent størrelsesmæssigt: Vi har andre robotløsninger klar om få måneder til endnu større emner, der skal leveres til vindindustrien, hvor stålemnerne typisk vejer over 20 tons. Vores robotløsninger er helt egenudviklede i Clemco Danmark, og der er anvendt mange ressourcer til hvert projekt, og derfor er vi naturligvis glade for at vores kunder, som tæller de største producenter af stålemner i verden, har taget så pænt imod vores robotløsninger.

Clemco Danmark har kunder til robotløsninger i både EU og Asien

Fordelene ved at bruge robotsandblæsning er, at vi kan levere en meget ens overfladeruhed, og med en kortere blæsetid end ved manuel sandblæsning. Robotten har en rækkevidde på over 6x6 meter i vandret plan og over 3 meter i lodret plan, så fleksibiliteten er høj, og tilpasset kundens mange forskellige stålemner.
De fleste af vores kunder er indenfor EU og især i Asien, hvor vi lige i øjeblikket oplever en stor interesse. Vi er stolte af, at vores dygtige konstruktører og automationsspecialister har udviklet en holdbar 

robotløsning, som kan udføre en krævende sandblæsningsopgave med et slutresultat, som langt overgår manuel sandblæsning.I den kommende tid har vi andre robotløsninger til levering i bilindustrien indenfor maling af motorer til lastbiler, samt i vindindustrien, hvor vi har stor efterspørgsel på vores metalliseringsløsning specielt udviklet til vindmølletårne. Husk du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om hvordan vi kan automatisere din overfladebehandling.

Frederik Nielsen

"Går du med tanker om at automatisere dine overfladebehandlingsprocesser, er du velkommen til at kontakte mig"

Frederik Nielsen Clemco Danmark A/S

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Luk
Clemco Nyhedsbrev