Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Tid til fornyelse i overfladebranchen

Overfladebranchen mangler nye metoder, der kan bringe branchen videre og tilbyde fornyede produkter. Ingen vinder længere alene på at konkurrere på pris og levering. Det er i dag parametre, de fleste virksomheder kan konkurrere på. Hvis man derimod forsøger at udvikle nye teknologier, der kan løse specifikke opgaver, som ingen andre kan, så står man meget stærkere i konkurrencen. Her kommer et bud på fremtidens overfladebranche fra en direktør i en af branchens førende virksomheder.

Overfladebranchen er i dag sammensat af en række aktører, som er fordelt på male- og sandblæsningsentreprenører, industrivirksomheder, som er specialiseret i overfladebehandling samt industrivirksomheder, hvor man internt foretager overfladebehandlingsprocessen. Alle har det behov, at levere en overflade, som kan modstå det omgivende miljøs påvirkninger i en længere årrække.
I og med at vores procesparametre er forholdsvis ens indenfor de enkelte korrosionsklassificeringer, så mangler branchen nye metoder, der kan bringe os videre for at tilbyde fornyede produkter.

Som leverandør af udstyr til overfladebranchen inden for metal, træ og beton hører vi tit, at udviklingen skal komme fra udstyrsproducenterne, hvilket er fuldstændigt rigtigt. De bør sidde med den viden, der skal være med til at bringe overfladebranchen videre. I Danmark er vi underlagt en række forudsætninger, som gør, at vi har vanskeligt ved at konkurrere alene på service, pris og levering mod producenter i andre lande, der har helt andre forudsætninger inden for miljøkrav og lønomkostninger, som bekendt er høje i Danmark. Det er forhold, som vi har arbejdet under i en lang årrække, og som yderligere er blevet forstærket gennem nedgangen i byggeriet og i industrien som følge af finanskrisen. Forhold som lønomkostninger og miljøkrav har vi naturligvis svært ved at ændre på, med mindre udflytning til andre lande er en mulighed.

Væk fra priskonkurrencen
Det er heller  ikke fordi, vi i branchen ønsker  at  tilsidesætte  udviklingen. Men det er klart, at  der  er et  udtalt behov  for, at  overfladebran- chen udvikler sig på det grundlag, som  vi er  meget stærke inden for i Danmark. Her tænkes på vores konstante søgen efter nye måder at gøre tingene på - for at kunne  klare os i konkurrencen med udlandet. Derfor må vi søge at udvikle nye teknologier, der gør, at vi kan bringe os væk fra at konkurrere på kvalitet, pris og levering, som er parametre de fleste virksomheder kan konkurrere på.
Hvis man forsøger at udvikle nye teknologier, der kan løse specifikke opgaver, som ingen andre kan, så står man naturligvis meget stærkere i konkurrencen.

Alle vil det samme
Det store spørgsmål er, hvordan man konkret tager et sådan skridt? Men løsningen med at finde en reel konkurrenceparameter behøver ikke at være så langt væk, som man umidellbart synes. Hvis man søger at finde åbenlyse konkurrencefordele gennem et udvidet samarbejde med sine leverandører af udstyr og coatingsystemer, er det sandsynligt,  at disse  vil lytte indgående til de opgaver og  problemtiker, der er med de produkter der tilbydes. Alle producenter er interesserede i nøjagtig det  samme; Nemlig at man tilfører merværdi for slutbrugeren, så profitten kan øges og markedsandele kan vindes.

Læs mere om de tiltag vi har gjort inden for turn-key løsninger med robot.

Snak om standardisering
Inden  for  stålbranchen  er korrosionsbeskyttelse  en standardiseret proces, der letter arbejdet for dem der skal overfladebehandle stålemner, og som giver en høj sikkerhed for slutbrugeren.
Standardisering har en lang række fordele, som alle kan se det indlysende i. Men det giver samtidig en ringe mu- lighed for at innovere pro- cesserne omkring overflade- behandling og  udvikle nye coatingsystemer. Et godt ordsprog fra tiderne før finanskrisen, da alle udviklingsaktiviteter kørte på de høje nagler, var »Hellere lille og innoverende end stor og standardiserende«. Det er vigtigt, at vi betragter standarderne inden for overfladebehandling som en beskrivelse for overfladebehandlingens positive slutresultat, og ikke ser standardiseringen som en begrænsning i udviklingen af nye produkter og processer inden for vores spændende branche.

Dan udviklingsgrupper
Der er i dag en lang række offentlige tilbud til produktudvikling, som kan være igangsættende for de innovative tanker omkring udvikling af nye produkter og processer. For at udnytte disse muligheder kan det være en idé at danne en mindre gruppe af virksomheder med en leverandør  af  komponenter, en producent samt en slutbruger og eventuelt en distributør, der har adgangen til markedet. Disse grupper kan i mange tilfælde opnå en rigtig fin synergi og kan anbefales, vis man ønsker at samle den viden, der er helt  nødvendig for at få succes med produktudvikling.
Hver virksomhed kan bidrage til processen og opnå fordele af det færdige produkt, hvis man behandler samarbejdet fornuftigt.
Det er vigtigt, at vi sætter tid af i dagligdagen, trods alle de hektiske aktiviteter, til at tænke over, hvad der skal til af nye ideer og udføre de konkrete tiltag, der kan få vores virksomheder til at besidde reelle konkurrencefordele. Hvor mange af os har for nyligt holdt møde med en leverandør omkring produktudvikling og samarbejde fremfor at diskutere pris og levering?
Pris og levering er en selvfølgelighed, men nye produkter der kan skabe fordele for slutbrugeren er ligeledes et punkt  til diskussion, som vi i branchen i høj grad skylder os selv, hvis vi vil være markedsledende inden for overfladebehandling.

Clemco Danmark A/S
Artiklens forfatter Frederik Nielsen er administrerende direktør i Clemco Danmark A/S.
Clemco Danmark forhandler maskiner fra udvalgte europæiske leverandører indenfor sandblæsning, metallisering, maleudstyr og blæsemidler samt metalliseringstråd. Kompetencerne hos Clemco Danmark spænder fra etablering af proceslinjer og automatiserede anlæg til salg og service  af udstyr til sandblæsning, metallisering og maling.

 

 

Frederik Nielsen

"Vil du høre mere om hvordan Clemco Danmark håndterer overfladebehandling i dag og hvordan vi forbereder os på fremtiden, så ring til mig !"

Frederik Nielsen Adm. Dir. Clemco Danmark

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Luk
Clemco Nyhedsbrev