Kurv (0)

Din kurv er tom

Du har ikke tilføjet nogen produkter endnu

Vigtigheden af brug af måleinstrumenter ved overfladebehandling af stålkonstruktioner

Der er mange måder at tilgå den perfekte korrosionsbeskyttelse, og uanset om man skal sandblæse, metallisere eller sprøjtemale, skal der være styr på bl.a. ruheden, renheden og lagtykkelser. Vi oplever, at der i dag, langt oftere, stilles skærpede krav til bl.a. dokumentation og opsamling af data gennem hele antikorrosionsprocessen: for nogle, i større grad end andre. Heldigvis bliver det nemmere og nemmere at kunne dokumentere hele processen, i og med at de forskellige måleinstrumenter følger teknologiens og udviklingens gang. Ydermere er overførslen af data nemmere at håndtere i dag end nogensinde før.

Målinger med inspektionsudstyr giver rigtig god mening indenfor bestemte områder

På billedet ovenfor, er vi ude hos en kunde, som vi har hjulpet med at installere en robotløsning til metallisering af vindmølle tårnsektioner. Vi er ved at kontrollere om zink-alu belægningen har den korrekte tykkelse i forhold til kundens specifikationer.

Målinger med instrumenter finder sted indenfor sandblæsning, metallisering samt airless maling.
På sandblæste overflader udfører man typisk målinger af ruhed og renhed. Desuden, udføres der ofte salttests, for at måle om der er salte på stålemnerne, der senere skal overfladebehandles. For vores kunders vedkommende, er der primært tale om vindmølletårne, stålkonstruktioner til off shore brug eller containerdele til maritim fragt.

Indenfor metallisering med zink/alu udfører man ofte træktest, for at sikre korrekt vedhæftning, samt lagtykkelsesmåling af zink/alu belægningen for at kontrollere den korrekte lagtykkelse, som er specificeret af kunden.

Til kontrol af påføring af maling, er det især malingslagtykkelse, vedhæftning og glansmåling, der stilles mange krav til; Bl.a. at udføre komplette lagtykkelsesskemaer for store emner. Dette er både indenfor epoxy primere og polyurethanbaserede topcoat malinger.

Morten Snede

"Hvis du kunne tænke dig en grundig gennemgang af vores måleinstrumenter, så giv mig et kald, og aftal en tid, så kommer jeg ud forbi dig."

Morten Snede Clemco Danmark A/S

Clemco Danmark har alle typer af måleinstrumenter til at dække alle målinger under hele antikorrosionsprocessen

Hos Clemco Danmark tilbyder vi en lang række forskellige måleinstrumenter, primært fra DeFelsko i USA, til kontrol af følgende overfladeparametre: ruhed, støv, saltkoncentration, vedhæftning, lagtykkelse, glans, porehuller og korrosion.

Hos DeFelsko har de i over 50 år lavet måleinstrumenter indenfor alle processer af overfladebehandling af magnetiske og ikke-magnetiske materialer. De har altid været med fremme i spidsen, hvad angår udvikling og innovation, og indenfor de sidste par år, er der virkeligt sket meget for at gøre inspektionen i forbindelse med overfladebehandling så nemt som muligt. Mulighederne udvides hele tiden, med software, apps og nye produkter, og DeFelsko har tilpasset deres måleinstrumenter til den verden, der omgiver os, med bl.a. vores smartphone, som et uundværligt multitool, som alle mennesker har lige ved hånden. Mulighederne for at kunne opfylde de skærpede krav om dokumentation gennem hele processen er dermed blevet nemmere i takt med udviklingen.

Måleinstrumenter der anvendes til kontrol af kvalitetsparametre inden for overfladebehandling, kan deles op i forskellige grupper:

  1. Klimatesterer
  2. Inspektionsudstyr (lygter, spejle og håndbøger til opslag)
  3. Ruhedsmålere
  4. Lagtykkelsesmålere
  5. Vedhæftningstestere
  6. Glansmålere
  7. Salt testere

Nyheder indenfor måleinstrumenter

Hvert instrument har sin specifikke funktion – eller sådan har det i hvert fald været ind til nu. DeFelsko er netop kommet med et helt nyt produkt, som kan det hele. Så I stedet for at have 3, 4 eller 5 forskellige måleinstrumenter med på inspektionsrunde, kan du nu nøjes med et enkelt, hvor skærmen, hvorpå resultaterne står, udgøres af din telefon eller tablet.

PosiTector SmartLink består af en sender hvorpå du kan koble alle typer af PosiTector følere på. Alle målinger bliver indlæst, via senderen, til din mobiltelefon eller tablet, og kan således indgå direkte i den rapport du er ved at lave. 

PosiTector SmartLink leveres komplet med den gratis PosiTector App, AAA batteri, etui, bælteklips, instruktionsbog, 2 års garanti. Følerne købes separat.





PosiTest PC
Denne nyhed fra DeFelsko kan måle tykkelsen på uhærdet pulverbelægning ved hjælp af ultralydteknologi, hvilket betyder at instrumentet ikke skal have direkte kontakt med emnet der er blevet pulvercoatet.
Måleinstrumentet kan forudsige tykkelsen på den hærdede coating.






Probe Extender
Er en forlænger med teleskopisk udtræk, så du kan måle på overflader som rækker udover din normale rækkevidde, og du kan også måle under gulvniveau, uden at skulle bukke dig, eller skulle ned på knæ.


 









 

Vores sælgere er klar med ny viden, og kommer gerne ud til dig for at lave en gratis demo

Vi bliver hele tiden klogere – heldigvis
Clemco Danmarks sælgere var for et par måneder siden på et intensivt kursus hos DeFelsko i USA. Under det 3 dage lange kursus, blev der nørdet godt igennem med selv de mindste detaljer, og der blev udvekslet erfaringer hen over bordet. Vi har nu mulighed – og fået bevis på – at vi må verificere alle DeFelskos måleapparater. Så trænger dit måleanlæg til et tjek eller et service, så ring til vores sælgere. Du finder bl.a. numrene til Niels og Morten her på siden.

Få besøg af en sælger med en kuffert fuld af måleinstrumenter
Vi har fyldt en kuffert med de mest gængse måleinstrumenter, de sidste nye modeller, og deres tilbehør, og vi vil meget gerne komme ud til dig, og demonstrere indholdet i vores inspektionskuffert. Efter vores kursus i USA, kan vi nu – ud over demoer – også tilbyde kontrol og service at dine måleinstrumenter.

Niels Jüngling

"Vil du vide mere om vores måleinstrumenter, eller ønsker du en gratis demo, så ring til mig, så vi kan aftale nærmere."

Niels Jüngling Clemco Danmark A/S

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Luk
Clemco Nyhedsbrev