Graco Airless sprøjteudstyr og sprøjteteknik
Clemco Danmark har et stort udvalg af både Graco sprøjteanlæg og reservedele på lager, og du kan enten kigge forbi vores butikker i hhv. København og Skanderborg, hvis du mangler reservedele eller specialudstyr til en given opgave. Du kan også ringe til os, og så sender vi dine reservedele, så du har dem næste dag.
Vi rådgiver og vejleder til, at du som bygningsmaler, tømrer eller murer får netop det anlæg, der er velegnet til de opgaver, du står med i hverdagen. Derudover servicerer vi dine sprøjteanlæg. Vi reparerer, rengør og skifter pakninger og andre reservedele på vores værksteder i København og Skanderborg. Vi har også et stort udvalg af Graco sprøjteanlæg til udlejning
Graco airless sprøjteanlæg sætter spartelmasse / maling under tryk uden at bruge luft. Malingen tvinges derefter til at passere igennem den lille åbning i dysen under højt tryk. Trykket i et Graco airless anlæg kan være op til 350 bar. Denne proces forstøver malingen i et kontrolleret viftemønster og med en kontrolleret gennemstrømningshastighed.
Ved airless sprøjtning tvinges malingen gennem en lille dyseåbning, ved hjælp af Graco pumpens arbejdstryk, og forstøvningen finder sted. Jo tykkere materialet er, desto højere pumpetryk kræves der. Det forstøvede materiale møder stor modstand i den omgivende luft, hvilket reducerer malingpartiklernes hastighed, og de lander dermed blødt på emnet, uden at slå tilbage. Se bl.a. Gracos Fine Finish sprøjteanlæg, der er ideel til at male små emner.
Airless metoden har en række fordele for den professionelle
- Malingen forstøves uden forstøvningsluft, hvilket medfører en væstentlig mindre malingståge under selve sprøjteprocessen
- Det høje arbejdstryk gør det muligt at påføre maling med høj viskositet
- Maling med høj viskositet kan påføres i tykkere lag med mindre risiko for løbere.
Sprøjteteknik med Graco Airless sprøjteanlæg
Pistolen skal altid pege vinkelret på fladen, der skal behandles med maling. Start øverst på overfladen og bevæg pistolen parallelt med fladen, i en afstand af ca. 25-30 cm. Træk aftrækkeren i hel horisontal position for at åbne for fremføringen af spartelmassen, og bevæg pistolen, med aftrækkeren helt åben, med ensartet hastighed. Slip aftrækkeren og gentag sprøjtningen med overlapning på c. 50%.
Med en afstand på 35 cm eller derover, er man for langt væk fra den flade man skal sprøjte på, hvilket vil påvirke sprøjtemønsteret. Malingen vil sprede sig ukontrolleret før den rammer overfladen, hvilket vil resultere i et overforbrug af materialer og for meget forurening i luften i form af sprøjtetåger.
En sprøjteafstand på 25-30 cm er en perfekt i forhold til at opnå den optimale lagtykkelse og det optimale udseende.
En sprøjteafstand på 15-20 cm er for tæt på overfladen. Med den afstand vil malingen have tendens til at danne løbere, og man risikerer at indånde sprøjtetågen.
Opstart og brug af Graco anlægget
Ved opstart af en arbejdsopgave skal der tages hensyn til følgende:
Materialets viskositet har afgørende betydning for udførelsen af korrekt arbejde med hensyn til udflydning. Derfor skal man altid anvende sandspartelmasse, der eksempelvis er velegnet til Gracos spartelanlæg.
Se også...
Mangler du hjælp, eller har du spørgsmål?
Kontakt vores sælgere – ring på telefon 70131030 eller send en mail.