
Clemco Danmark deltager i projekt med stor dansk virksomhed
Clemco Danmark A/S bidrager til udvidelsen af Odense Havn
Hos Clemco Danmark A/S er vi stolte over at være en del af den ambitiøse udvidelse af Odense Havn på Lindø – et projekt, der skaber nye muligheder for både industri og bæredygtig energiproduktion. Havnen har de senere år gennemgået en markant transformation med udvidelse af havnearealet, tiltrækning af nye virksomheder og en betydelig vækst i arbejdspladser.
Clemco Danmark A/S har leveret en komplet løsning til overfladebehandling af store stålkonstruktioner
MB-CMS-5000 TÅRNANLÆG TIL SANDBLÆSNING
Hvert tårn består af en 4.500 liter Big Clem sandblæseanlæg, en 4 m³ materialesilo, et rensningsanlæg, en 4 m³ vakuumsilo samt vakuumsuger. Løsningen er beregnet til blæsning med stålgrit.
Big Clem sandblæseanlæg har 4 udtag, så 4 operatører kan arbejde samtidigt. På hvert udtag, er der monteret en el-styret blæseslange, bestående af 80 meter 2” og 20 meter 1-1/4” slange. Hver blæseslange er monteret med en 12,7 mm blæsedyse, og det forventede arbejdstryk er 12 bars tryk, hvilket vil sige at hver blæseslange skal bruge ca. 13 m³ luft/min.
Tårnanlæggets høje kapacitet gør at man kan blæse 450-500 m2 på 5 timer.


MB-20000/MBX-156C4 VENTILATIONSANLÆG
Hver ventilationsanlæg kan ventilere 20.000 m³ luft i timen. C4 ventilationsanlæggene, er en nyudviklet mobil enhed, der ikke støjer mere en 80dB.
ZAM-8000D2 AFFUGTER
Hver affugter kan affugte 8.000 m³ luft i timen.
MB-20000DP/PSF-20P PAINT STOP FILTER
Hver Paint Stop Filter kan ventilere 20.000 m³ luft i timen.
MB-3000 VACUUMSYSTEMER
Hvert system består af en vakuumsuger, der kan suge 3.000 m³ i timen og en 3 m³ vakuumsilo.
Forventede gevinster for lokalområdet og Danmark
Vi er stolte over at have bidraget til dette store projekt ved at levere en stor og komplet løsning til en af de virksomheder, som udgør en stor del af den teknologiske udvikling på Lindø.
Denne ambitiøse udvidelse af Odense Havn baner vejen for en grønnere fremtid og styrker samtidig områdets tiltrækningskraft for nye, innovative virksomheder. Det er en investering, der ikke blot skaber vækst lokalt, men også gavner Danmark som helhed – både nu og i fremtiden:
Bidrag til den grønne omstilling ved at accelerere produktionen af vedvarende energi.
- Øget konkurrenceevne for Danmark som førende nation inden for havvindmølleproduktion.
- Tiltrækning af internationale virksomheder og investorer til den voksende havneindustri.
- Styrkelse af lokaløkonomien gennem nye job og investeringer.

Vi kan hjælpe dig i gang med dit næste store projekt
Vores fornemmeste opgave er at reducere dine procesomkostninger, og hele tiden være med til at forbedre dine processer, så længe du er kunde hos os, så tag endeligt fat i os, hvis du vil høre om mulighederne for at komme i gang med de helt store projekter.

Niels Jüngling

Tom Krarup

Brian Haugland
