Zinktråd til metallisering

Vi er Danmarks største leverandør af metalliseringstråd til antikorosionsbehandling af ståloverflader. Vores metalliseringstråd er fremstillet i EU under de allerhøjeste kvalitetsstandarder.

Metallisering som overfladebehandling

Metallisering er en særlig hårdfør form for overfladebehandling, der påføres efter sandblæsning. Metallisering kan foretages med ren zink, ren aluminium eller ved en blanding af zink og aluminium.

Denne form for overfladebehandling kan ikke stå alene, men skal efterfølgende behandles med en form for maling eller lak. Metallisering benyttes hvis der ønskes ekstrem holdbarhed som f.eks. i off shore- eller i den maritime sektor.

Vores zink alu/tråd fra Zinacor er fremstillet med en særlig høj kvalitet af zinkbarrer (99.995 % Zn i henhold til EN 1179 - "Z1") og aluminium i henhold til EN ISO 14919. Fordelene ved denne legering er en højere korrosionsbeskyttelse samt meget mindre sprøjtestøv.

Manuel metallisering
Metalliseringspistol

Metalliseringstråd af højeste kvalitet

Metalliseringstråd fra Zinacor er fremstillet i EU under de allerhøjeste kvalitetsstandarder. Det betyder at tråden er helt ensartet med en korrekt bøjelighed således, at metalliseringsanlægget ikke overbelastes med stop til følge.

Tråden er ren og fri for fremmedlegemer og ”zink skel” som man kan opleve med tråd af en ringere kvalitet. Der er påført en lille mængde olie på metalliseringstråden der sikrer, at den kører perfekt gennem metalliseringsanlægget uden stop og uden at fremdrivningsmotoren overbelaster unødigt.

Husk at vi har godkendte returneringsordninger så metalliseringsstøvet kan genanvendes.

Valg af zinktråd

Der er flere ting man skal tage højde for, når der skal vælges zinktråd til metallisering. Ud fra kriterier som; holdbarheden på det korrosionsbeskyttende lag, mængden af støv under selve metalliseringen, samt hvor stor en overflade man skal behandle, skal man tage hensyn til.

Zinktråd på rulle

Zink/alu tråd

Metallisering med zink/alu giver en særdeles holdbar korrosionsbeskyttelse og er derfor det foretrukne materiale til metallisering af stålkonstruktioner til anvendelse inden for offshore og maritim industrien. Zink/alu er desuden den trådtype der giver mindst støv, og har en længere overfladelevetid, når den udsættes for saltvand, som er en vigtig faktor indenfor offshore. Derudover er overførselsgraden bedre ved brug af zink/alu frem for ren zink.

Metallisering med Zink/alu 85/15 har mange fordele, bl.a.:

  • Mindre støv og færre lugtgener
  • Lavere pris pr. m² og lavere arbejdsomkostninger
  • Bedre korrosionsbeskyttelse og lavere vedligeholdesesomkostninger

Clemco Danmark leverer zink/alu tråd til metallisering i alle diametre enten som endeløse baner eller på spole alt efter hvad du skal bruge. 

Zinktråd

Vores 100 % rene zinktråd til metallisering har igennem mange år været den foretrukne tråd blandt overfladebehandlere i Danmark. Denne type zinktråd er fremstillet på et af verdens største zinkværker hos Grillo-Werke AG i Tyskland og er underlagt en meget streng kvalitetskontrol.

Metalliseringstråden er meget ensartet med den rigtige bøjelighed og korrekte mængde smøring til at fungere perfekt sammen med Osu Hesslers metalliseringsanlæg.

Den rene zink er den bedste katodiske beskyttelse af stålet. Zinkens nedbrydningshastighed er, i venligt miljø, 10-15 my/pr. 10 år, og i aggressivt miljø, by- og fabriksmiljøer samt nær havområder, 10-30 my/pr. 10 år. Dette er når metalliseringen ikke er yderligere beskyttet af f.eks. lak.

Zinktråd til metallisering
Metalliseringstråd varianter

Alu tråd

Aluminiumstråd til metallisering bliver mere og mere anvendt til offshore brug, hvor der stilles store krav til korrosionsbeskyttelse. Vi leverer alutråd til metallisering i alle diametre på HS 390 spoler, der kan monteres på et Osu Hessler metalliseringsanlæg.

Hos Clemco Danmark A/S har vi lang erfaring med denne type metallisering, så kontakt os hvis du skal udføre metalliseringsopgaver med ren aluminiumstråd.