Stationær OMSG slyngrenser

Slyngrensning

Clemco Danmark tilbyder slyngrensere, der er designet til at udføre rensning med maksimal effektivitet og samtidig sikre en problemfri montering i produktionslinjen. Vi har mange års erfaring med slyngrensning og er din partner i hele projektet.

Slyngrensning som overfladebehandling

Slyngrensning er en proces, hvor man ved hjælp af et turbinehjul, udslynger en mængde stålkugler eller stålgrit på et emne, der derved bliver renset for rust, støbesand, glødeskaller samt eventuelle malingsrester. I en slyngrensemaskine er der typisk monteret 3 til 16 slynghjul alt efter maskinens størrelse og kapacitet.

Du kan opnå mange fordele ved at integrere slyngrensning i dit produktionsflow. Ved at vælge en slyngrensemaskine kan du bl.a. opnå tydelige fordele ved produktion af emner af stor volumen.

Valget af slyngrenser er betinget af flere parametre, der er afgørende for et optimalt resultat på det færdige emne. Clemco Danmark har mange års erfaring med slyngrensning. Denne erfaring bruger vi til at foretage omhyggelige prøveevalueringer af dine emner, der skal slyngrenses, som danner grundlag for et specifikt automatiseret slyngrensesystem.

Hos Clemco Danmark er vi din partner i hele processen. Vi udarbejder tilbud, projektering samt produktionslayout, og vores erfarne montører installerer slyngrenseren i din produktion.

Slyngrenser

Valg af slyngrenseløsning

Der er mange forhold som gør sig gældende, når du skal vælge den rette slyngrenser til dine behov.

  • Dimensionering af slynghjul, gear og elmotorer
  • Estimering af levetid på komponenter for optimal økonomi
  • Transport af stålemner ind og ud af slyngrensemaskinen
  • Filterrensning og opsamling af filterstøv
  • Opsamling, transport og rensning af blæsemidler
  • Særlige forstærkninger med mangan stålplader på udsatte steder
  • Eventuel opvarmning og/eller tørring af emner før forarbejdning
  • Udvendig og indvendig støj fra proces og ventilation
  • Udregning af energibehov
  • Kabelføring og kabelplanlægning
  • Vedligehold og serviceplaner

Clemo Danmark står klar til at hjælpe dig med at definere ovenstående, og beregner desuden procesomkostninger og foretager efterfølgende sigteanalyse af dine blæsemidler.

Slyngrensertyper

Clemco Danmark er eneforhandler i Danmark af slyngrensemaskiner fra OMSG i Italien, som vi har haft et samarbejde med i over 30 år. Disse maskiner giver den bedste ydelse og levetid i forhold til investeringen. Der findes forskellige slyngrensermodeller, designet til forskellige emnegeometrier.

Capri hængebaneslyngrenser

Hængebaneslyngrenseren er velegnet til mindre emner, hvor emnerne der skal slyngrenses, sættes på et stativ der efterfølgende køres ind i slyngkammeret på en conveyor. Emnerne roterer foran det udslyngede blæsemiddel, hvilket giver en ensartet behandling af overfladen.

Man kan tømme conveyorkranen for emner under selve slyngrenseprocessen, og derved optimere ens arbejdstid og driftstid. Man kan påfylde og tømme den conveyorkran der ikke er i drift. Denne type slyngrensemaskine er nem at anvende, og har en anskaffelsespris, der er attraktiv sammenlignet med mere automatiserede gennemløbsmaskiner.

OMSG capri hængebangeslyngrenser
OMSG Lauco rullebaneslyngrenser

Lauco rullebaneslyngrenser

Til lange stålprofiler kan man anvende en rullebane slyngrenser, hvor de lange emner bliver kørt automatisk gennem slyngkammeret på en rulleconveyor. I denne type slyngrenser kan man slyngrense emnerne foroven, på siderne og forneden. Dette gøres ved at bruge flere slynghjul så man kan dække hele emnets geometri. Rullebaneslyngrensere har den fordel at man ikke behøver anden håndtering af emnerne end påsætning og aftagning fra rullebanen.

Selve slyngkammeret er foret af slidstærke manganplader, og ind- og udløbszonerne er afdækket med gummiforstærkede stålplader for at sikre at stålkuglerne ikke forlader maskinen. Det er muligt at montere en roterende børste og en afblæsningsventilator, der sikrer at overskydende blæsemiddel fjernes fra emnerne inden de kører ud af slyngrenseren.

RT rundbordsslyngrenser

Rundbordsslyngrensere er en enkel slyngrensemaskine, hvor emnerne placeres på et rundbord i slyngkammeret. Under slyngrenseprocessen drejer rundbordet, og emnerne passerer en rensestråle der rengør dem.

Dele der skal renoveres til autobranchen, kan med fordel renses i denne type slyngrenser.

OMSG RT rundbordsslyngrenser
OMSG Tunnelblast gennemløbsslyngrenser

Tunnelblast gennemløbsslyngrenser

En gennemløbsslyngrenser er den mest automatiserede slyngrenser til emner, der grundet deres udformning ikke kan ligge på en rullebane, eller hvor man ønsker at emnerne ophænges i en conveyor for forbehandling eller efterbehandling.

Emnerne hænges i conveyoren, der automatisk kører gennem slyngkammeret, hvor emnerne renses og derefter fortsætter ud på en conveyorlinie, hvor man kan håndtere emnerne. Slyngkammeret kan bygges støjsvagt, så maskinen kan opstilles i et produktionsområde, uden at det er høreværnszone.

Tumbler slyngrenser

Til mindre emner kan man anvende et tumbler slyngrenseanlæg der afrenser emnerne i batches. Denne type slyngrenser transporterer emnerne rundt inde i slyngkammeret på et vuggeformet transportbånd fremstillet af stål- eller gummilameller. Derved kan emnerne ligge i bunden af vuggen og slyngrenses ovenfra.

Når transportbåndet kører bevirker det at emnerne skånsomt ruller rundt imellem hinanden så emnerne blæses over hele overfladen. Når maskinen skal tømmes for emner efter endt slyngrensning, kører transportbåndet den anden vej og emnerne transporteres ud.

OMSG rampante tumbler slyngrenser

Service og vedligehold af din slyngrenser

Slyngrenseren indgår ofte som en kritisk del af produktionsflowet, og kravene til driften er høje. Korrekt, regelmæssig service og vedligehold er derfor essentielt, for at sikre optimal drift uden unødvendige driftsstop.

Med en serviceaftale hos Clemco Danmark, sørger vores erfarne serviceteknikere for den løbende servicering af maskinen, så du kan fokusere på din egen kerneforretning.

 

Clemco servicetekniker