Sådan vælger du den korrekte malerpumpe
Et airless sprøjteanlæg fungerer ved at malingen eller mediet, der skal pumpes, sættes under højt tryk, og når man aktiverer sprøjtepistolen, strømmer malingen ud gennem en lille åbning i sprøjtepistolens dyse, som får malingen til at forstøve i en sprøjtevifte. Der er dog rigtig mange forhold, der har en stor indflydelse på det færdige resultat. Før man vælger et airless sprøjteanlæg er det vigtigt at man gør sig klart, hvordan det færdige resultat skal se ud på den malede overflade.
Hvis man arbejder med lakker og topcoats, som skal give en højglans overflade på store overfalder, anbefaler vi, at man vælger et Wiwa air-mix sprøjteanlæg. Et air-mix anlæg har den fordel at man kan regulere trykluft direkte til sprøjtepistolen, som gør at lakken lettere bliver forstøvet. Det giver en meget bedre højglans end hvis pistolen ikke tilsættes trykluft. Trykluftstilførelsen til sprøjtepistolen kan justeres med en trykregulator på anlægget, så man kan justere sprøjteviften meget præcist.
Airless sprøjteanlæg i mange størrelser
Airless sprøjteanlæg fra Wiwa kan fås i mange forskellige størrelser, der har hver deres anvendelse indenfor forskellige malingstyper. Vi anbefaler, at forud for anskaffelsen af en airless malersprøjte, at du oplyser os om hvilken type maling du skal anvende, samt hvor mange sprøjtepistoler du i givet fald skal tilkoble maleanlægget. Med de informationer i hånden kan vi helt præcist rådgive dig om hvilken størrelse malepumpe du skal bruge.
Til overfladebehandling af stålemner, der skal behandles med en primer og efterfølgende med topcoat, anbefaler vi at man vælger en airless malepumpe fra Wiwa med den kapacitet som malingen kræver. I de tilfælde, hvor man har store mængder 2-komponent maling der skal sprøjtes, så kan det i mange tilfælde være en fordel at vælge en malersprøjte, der kan blande malingen direkte i sprøjteprocessen, for at man ikke blander mere maling end der er nødvendigt.
Hvis der skal transporteres base og hærder fra et blanderum, har vi mulighed for at installere fødepumper, der pumper malingen fra blanderummet direkte til airless mixeren. Dette giver den størst mulige sikkerhed, samt en meget bedre fleksibilitet i produktionsflowet.
Udover de gængse airless sprøjteanlæg har vi en lang række andre specialanlæg som anvendes til sprøjtemaling med specielle malinger. Dette kan være til passiv brandbeskyttelse, tyktflydende tagmalinger, fiberholdige malingstyper eller beton- og sandholdige malinger.
Se i øvrigt vores artikel om polyurea her.
Mangler du hjælp, eller har du spørgsmål?
Kontakt vores sælgere – ring på telefon 70131030 eller send en mail.