Sådan vælger du det rette støvfri blæseanlæg
Støvfri sandblæsning giver den klare fordel, at man kan udføre sandblæsning på mindre emner og i områder, hvor det ikke er muligt at opstille en sandblæsningskabine.
Med vakuumsandblæsning kan man opnå en fuldstændig støvfri sandblæsning takket være vakuumhovedets design sammen med en konstant, ikke-pulserende strøm af blæsemiddel i et lukket kredsløb. Derfor vil der ikke komme støv og blæsemiddel på arbejdsområdet. Dog er det vigtigt at man holder sig for øje, at effektiviteten er noget lavere end ved fritstråleblæsning, hvor man kan sandblæse mange flere kvadratmeter i timen, da blæsedysen er med en noget større åbning. Overfladen man sandblæser med et vakuumanlæg kræver også, at den kan dækkes af blæsehovedet. Derfor er emner med meget kurvede overflader eller med mange forhindringer ikke egnet til vakuumsandblæsning. Emner der er plane, og hvor det kun er et begrænset område der skal sandblæses, eksempelvis ved reparationer, er meget velegnede til støvfri sandblæsning. Som blæsemiddel kan man anvende både korund, garnet sand eller stålgrit til støvfri sandblæsning.
Hvis du skal sandblæse med et vakuumblæseanlæg på beton anbefaler vi at du kontakter os, for at vi kan rådgive dig bedst muligt omkring rensningen af blæsemidlet.
Se også ...
Mangler du hjælp, eller har du spørgsmål?
Kontakt vores sælgere – ring på telefon 70131030 eller send en mail.